skiljedomare

substantiv

1. opmand, voldgiftsmand, uafhængig person der i tilfælde af uenighed træffer afgørelse i en sag, evt. ved at mægle mellem de stridende parter (jura, lov og ret m.m.)

En tvist avgörs genom skiljedomare (skiljemän), nämnd eller domstol

En uenighed afgøres af opmænd, nævn eller domstol